To anholdt for afpresning
Dan Jensen
To mænd på 28 og 29 år, fra rocker/bandemiljøet på Sjælland, blev i går anholdt på Djurslandsmotorvejen.
De var formentlig på vej ud til en 38-årig mand fra Grenaa for at inddrage en såkaldt ”dummebøde” på 100.000 kr.
Mændene er sigtet for gennem to måneder at have afpresset den 38-årige til at betale en stor gæld, blandt andet skal de have truet ham til at skulle begå et bankrøveri.
De to mænd fremstilles i dag i lukket grundlovsforhør ved Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.
Sagen er under efterforskning, og politiet mangler at få kontakt med en tredje mistænkt i sagen, og har derfor ikke pt. yderligere oplysninger