Fortsæt til indhold

Bagmandspolitiet og Sparekassen Kronjylland lukker sag

Arkiv
Dan Jensen

Sparekassen Kronjylland og Bagmandspolitiet er blevet enige om at lukke en sag om kursmanipulation.
Det er sket med en bøde på fem millioner kroner for det ansvar, Sparekassen som arbejdsgiver har for sine ansattes handlinger.
Det sker som en udløber af en sag mod otte personer, der i 2008 var en del af ledelsen i ebh bank A/S, Sparekassen Kronjylland og Morsø Sparekasse.
Årsagen til, at Sparekassen har vedtaget bøden, er det principielle ansvar, en dansk arbejdsgiver har for de handlinger, der er foretaget af dens ansatte, uanset om arbejdsgiveren har haft viden om deres handlinger eller ej.
Sparekassen Kronjylland skriver i en pressemeddelelse at man ved at afgøre sagen med en bøde, slipper for at bruge ressourcer på en længere retssag, der ikke vil være til gavn for nogen.