Service forbedret
Henriette Klausen
Jobcenter Syddjurs har formået at forbedre servicen overfor kommunens virksomheder.
I marts måned godkendte arbejdsmarkedsudvalget et virksomhedsservicekoncept, hvor målet var at jobcentret skulle blive kendt for åbenhed, imødekommenhed og for at være mere serviceminded.
Der blev nedsat to arbejdsgrupper, den ene skulle forbedre tilgængeligheden til Jobcentret .
Den anden arbejdsgruppe fik til opgave at udarbejde arbejdsgange, så den viden den enkelte jobkonsulent får i dialogen med virksomhederne bliver delt med de øvrige medarbejdere.
Og resultatet af konceptet er positivt, det ses blandt andet på gode og positive tilbagemeldinger fra virksomhederne.