Fortsæt til indhold

26-årig sigtet for hasarderet kørsel

Arkiv
Dan Jensen

En 26-årig mand fra Åbyhøj er sigtet for hasarderet kørsel efter at han i aftes havnede i grøften på Århusvej i Haldum.
Kort før klokken 21 modtog vagtselskabet flere alarmer fra genbrugspladsen i Hinnerup, og da vagten nåede frem fulgte han efter en bil, der flygtede fra stedet.
Bilen kørte hasarderet og endte til sidst i grøften.
Føreren kom ifølge politiet til skade mens to passagerer kun var lettere tilskadekomne.
Politiet fandt ingen tyvekoster i bilen, og indtil videre er det en gåde, hvorfor der blev kørt hasarderet.