Fortsæt til indhold

Medarbejdere diskuterer papirnusseri

Arkiv
Bent Larsen

Tæt på 80 ledere, fællestillidsrepræsentanter og medarbejdere fra Ældreplejen i Randers Kommune mødes i dag til konference om dokumentation.
De skal diskutere og lytte til oplæg om god og dårlig dokumentation, hvordan kommunens nye, digitale omsorgssystem kan spare på papirarbejdet og, hvordan man er mest mulig effektiv i papirarbejdet.
Randers byråd har besluttet, at der skal spares på dokumentationen på ældreområdet, og flere af FOAs tillidsfolk i kommunen bakker op om, at der bruges unødig meget på tid på dokumentation.
Ifølge FOA oplever 66 procent af deres medlemmer at de i løbet af en arbejdsdag i større eller mindre omfang bruger tid på dokumentation og registrering, som ikke giver mening for dem eller borgeren.