Fortsæt til indhold

Mødte bevæbnet mand i sin have

Arkiv
Bent Larsen

Beboeren i en villa på Løgtenvej i Hornslet fik sig i aftes noget af en overraskelse, da han pludselig i sin have stod ansigt til ansigt med en mand, bevæbnet med et oversavet jagtgevær.
Beboeren følte sig truet, men det eneste manden ville var at få at vide, hvor det nærmeste supermarked lå.
Beboeren pegede i en tilfældig retning, og den bevæbnede mand skyndte sig væk.
Politiet blev tilkaldt, og kort efter kunne man i nærheden anholde manden, der er 28 år og fra Aalborg. Han var så påvirket af et eller andet, at det her til morgen endnu ikke havde været muligt at afhøre ham.
Derfor står det også hen i det uvisse, om manden havde til hensigt at begå røveri mod et supermarked, eller om der var en anden grund til, at han slæbte rundt på et oversavet jagtgevær.
Der tages i løbet af formiddagen stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.