Fortsæt til indhold

Projekt sætter fokus på karrierevejledning

Arkiv
Dan Jensen

16 procent af en årgang fra grundskolen i Randers ender med at stoppe på deres ungdomsuddannelse og skifte til en anden.
Den statistik ønsker kommunen at knække med et nyt projekt, der sætter fokus på karrierevejledningen allerede fra 7. klasse.
De kommende dage får eleverne på Munkholmskolen i Stevnstrup således undervisning i forskellige håndværksfag på Tradium og på Randers Social- og Sundhedsskole.
Det sker som led i Undervisningsministeriets koncept ”Ny Nordisk Skole”.
Eleverne får over tre år udbudt otte forskellige linjer som de kan vælge mellem.
Formålet er at give dem et bredere kendskab til brancher, uddannelser og karrieremuligheder, så de kan træffe det helt rigtige karrierevalg.