Byråd godkender politik for borgere med særlige behov
Bent Larsen
En politik for borgere med særlige behov er en af byrådets ialt 13 visionspolitikker. Politikken skal ses som en paraply over kommunens samlede indsats for borgere, der på den ene eller anden måde har en funktionsnedsættelse eller andre barrierer, som gør at de har et særligt behov for støtte.
Den nye visionspolitik erstatter derfor Psykiatripolitikken, Socialpolitikken, Handicappolitikken og Rusmiddelpolitikken.
Et gennemgående tema for politikken er, at alle borgere har ressourcer og muligheder. Og at alle er gode til noget. Der er målsætninger for blandt andet arbejde, uddannelse og andre sociale relationer.
Byrådet godkendte i aftes den nye politik for borgere med særlige behov.