Stor cykelevent på skolernes motionsdag
Dan Jensen
På fredag er det skolernes motionsdag, og i den forbindelse vil mere end 500 skoleelever og lærere blive sendt ud på en 27 kilometer lang cykeltur rundt om Gudenå.
Cykelløbet skydes i gang af det unge cykeltalent og tidligere verdensmester Mads Würtz Schmidt.
Der er pitstop med forplejning ved Langå, og eleverne deltager i lodtrækningen om flotte præmier, når de har cyklet hele ruten.
Skolernes Gudenåløb skydes i gang klokken 9 på fredag, og der er start og mål ved Randers Regnskov.
Løbet arrangeres af Randers Cykelby, Randers Cykelmotion og Randers Cykleklub.