Fortsæt til indhold

Bil røg ud over skrænt

Arkiv
Bent Larsen

En 20-årig mand fra Viby måtte i går køres til behandling på skadestuen efter et færdselsuheld på Drostrupvej i Drostrup nær Voldum.
Han mistede herredømmet over sin bil, der kørte ind i et autoværn, hvorefter den røg ud over en skrænt før den endte på en mark.
Manden fik efter uheldet udtaget en blodprøve, og den kan måske kaste lys over, hvorfor han mistede herredømmet over bilen.
Han slap fra uheldet uden alvorlige skader.