Fortsæt til indhold

Facebook skal få unge til at stemme

Arkiv
Dan Jensen

Facebook skal få de unge til at stemme ved kommunalvalget i Randers.
Ved valget i 2009 brugte under halvdelen af de 18-29-årige deres stemmeret.
Det vil kommunen forsøge at rette op på med en kampagne, der bl.a. skal ramme de unge der, hvor de opholder sig.
På facebooksiden ”Unge stemmer i Randers” kan man bl.a. hente et badge til sit profilbillede, som viser, at man stemmer til kommunalvalget d. 19. november.
Med facebooksiden håber kommunen at nå nogle af de unge, som det ellers er svært at komme i kontakt med, fordi det er nemt at dele ting gennem de sociale medier.