62-årig slog buschauffør
Bent Larsen
En 62-årig mand er sigtet for vold mod en offentlig ansat efter en episode på Skelvangsvej i Randers i går ved middagstid.
Ifølge sigtelsen slog den 62-årige flere gange ud efter en buschauffør, men han ramte dog kun den ene gang.
Da en politipatrulje kom til stedet opholdt den 62-årige sig stadig ved bussen, og han blev anholdt.
Buschaufføren kom ikke noget til, men han var naturligt nok noget chokeret.
Der er ingen oplysninger om, hvad der gjorde den 62-årige så vred at han slog ud efter chaufføren.