Fortsæt til indhold

Samarbejde mellem terapeuter og sagsbehandlere gavner patienter

Arkiv
Bent Larsen

Posthaven og sagsbehandlere på rådhuset i Grenaa har nu i et halvt år mødtes hver 14. dag og koordineret sager om sygemeldte borgere med ryglidelser.
Samarbejdet i gruppen betyder, at de i endnu højere grad kan målrette borgernes forløb. Samtidig har de fået et større indblik i hinandens arbejdsgange, hvilket også smitter positivt af på deres møde med borgerne.
Det første halve år er netop evalueret, og man har besluttet at fortsætte samarbejdet og udvide til andre diagnosegrupper end ryglidelser.
Samarbejdet blev etableret, fordi terapeuterne i Posthaven havde brug for et tættere samarbejde med sagsbehandlerne i forhold til at skabe større sammenhæng i den enkelte borgers behandlingsforløb.
Det betyder, at borgerens arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ses i sammenhæng med træningsforløbet. Hver 14. dag mødes fysioterapeuter fra ryggruppen med sagsbehandlere fra Norddjurs Kommune.