Nyt selskab vil udfordre SAS
Et nyt dansk flyselskab overvejer at udfordre SAS på indenrigsruten mellem Aarhus og København.
Det er selskabet Northern Star Aviation, der ikke vil udelukke, at det kunne finde på at give SAS konkurrence ruten.
En af initiativtagerne til selskabet siger til CHECK-IN.dk. at
det antal frekvenser og priser SAS tilbyder i dag ikke er godt nok.
Og han får opbakning af direktør for Aarhus Lufthavn, Peter Høgsberg.
”SAS’ priser på ruten har efterhånden nået et leje, som skræmmer kunderne væk. Ofte kan det være dyrere at flyve mellem Aarhus og København, end at flyve fra Karup til New York via København,” pointerer Peter Høgsberg.
SAS afviser kritikken af selskabets betjening af Aarhus-ruten, men siger samtidig at man hele tiden arbejder på at forbedre produktet.