Sund mad i skolerne på dagsordenen
Bent Larsen
Onsdag 23. oktober står maden i folkeskolen øverst på dagsordenen, når Børn og Skole i Favrskov Kommune inviterer forskellige deltagere til en konferencedag, hvor der sættes fokus på kost og madens betydning for børn og unge.
Fra kl. 10.00 om formiddagen til kl. 18.30 om aftenen er den sunde mad i folkeskolen omdrejningspunktet ved konferencedagen. Børn og Skole har inviteret forældre, elevrådsmedlemmer, kantinepersonale, madleverandører, skoleledere, sundhedsambassadører, pædagoger og sundhedsplejersker til at deltage i de forskellige seancer dagen igennem.
I løbet af dagen giver forskellige oplægsholdere deres indspark om sund mad.