Fortsæt til indhold

Usædvanligt kostervalg ved indbrud i fritidshus

Arkiv
Bent Larsen

I løbet af perioden fra den 20. september til i går er der brudt ind i et fritidshus på Lærkevænget i Ebeltoft.
Et vindue er brudt op, og ud over et Samsung fladskærms-tv er der også stjålet sengelinned, undertøj, barbergrej, deo og sko.
De usædvanlige tyverkoster er formentlig kørt væk på en trillebør, der også er forsvundet fra stedet.
Politiet har en mistanke om, at tyvene muligvis kan have taget ophold i et andet sommerhus i området. Derfor opfordrer man til at kontakte politiet, hvis man ser personer, der ikke høre til i området.