Terrorøvelse på Randers Havn
Dan Jensen
Østjyllands politi i Randers afholder i samarbejde med Hjemmeværnets Politikompagni, Marinehjemmeværnet, Randers Brandvæsen, Falck og Randers Havn sikringsøvelse på havnens område på lørdag mellem klokken otte og 12.
I lighed med tidligere afholdte sikringsøvelser, tages der udgangspunkt i en generel terrortrussel mod havnen, og øvelsen har til formål at afprøve Randers Havns sikringsplan samt styrke samarbejde og kommunikation mellem de indsatte enheder.
Øvelsen vil på ingen måde hindre den daglige drift, men mindre gener kan dog forekomme når man skal ind på havnens område, da en del af havneområdet vil blive inddraget.
Der vil derfor blive opsat hegn, foretaget adgangskontrol og registrering af trafik til og fra havnen.