Svært at være et isoleret øsamfund
Det er slet ikke nemt at være et lille ø-samfund.
Det ved de alt om på Anholt, hvor det hidtil har været umuligt at få nogen til at etablere højhastigheds-internet på øen. Men en kreativ løsning kom på bordet, da SF's regionsrådskandidat Eigil Holm Nielsen holdt dialogmøde på Anholt.
DONG har ledig kapacitet på det fiberkabel, der er lagt ud til havmølleparken, og den kapacitet vil man gerne udnytte på øen. Det eneste problem er så, at få et teleselskab til at lægge kabler ud til øens husstande.
Et andet problem er forsyningen med fyringsolie, diesel og benzin. Statoil vil lukke for deres salg i 2014, da deres største kunde, det dieseldrevne elværk, går over til forsyning fra havmøllerne. Her foreslås det, at Norddjurs Kommune må finde en løsning, der kan sikre forsyning med brændstof til turister og beoere på Anholt.