Fortsæt til indhold

Anholdt efter indbrud i svømmehal

Arkiv
Bent Larsen

Der blev i nat ved et-tiden brudt ind i svømmehallen ved Grenaa Idrætscenter.
En alarm blev udløst, og den første der var på stedet var en vægter. Han bemærkede en bil, der holdt på stedet med nøglerne i. Mens vægteren gik en runde i området forsvandt bilen imidlertid. Inde i bygningen var der gjort forgæves forsøg på at åbne et værdiskab.
Senere på natten fandt en patrulje bilen i den nodlige del af Grenaa, og i den sad en 29-årig mand, der blev anholdt og sigtet for indbruddet. Han vil i dag blive løsladt efter afhøring.