Skal ensretningen i Østergade vendes ?
Dan Jensen
Ensretningen i Østergade i Randers skal måske vendes.
I dag føres trafikken som bekendt ud af byen.
Det har været tilfældet siden et forsøg blev iværksat i 1993 og året efter blev gjort permanent.
Men nu har kommunen modtaget et forslag om at
vende ensretningen i Østergade således, at der kan køres ind ved Rosenørnsgade og ud ved Østervold.
Forvaltningen foreslår, at beboere og forretningsdrivende i Østergade skal høres om forslaget som også skal drøftes med politiet.
Herefter kan der tages politisk stilling til, om forslaget skal gennemføres, eventuelt som et forsøg.