83-årig kvinde fundet
Dan Jensen
Den 83-årige kvinde som Østjyllands Politi tidligere i dag efterlyste er nu blevet fundet og efter omstændighederne i god behold.
Klokken fem i morges opdagede personalet på plejehjemmet Møllevang på Garnisonsvej i Randers at kvinden havde forladt sin bolig i silende regvejr.
Den demente kvinde var kun iført pyjamas og hjemmesko, men i formiddag opdagede en kvik borger kvinden bag et hegn på den anden side af vejen, oplyser Østjyllands Politi.
Herefter blev den 83-årige bragt tilbage til plejehjemmet våd og forkommen.