Storken skal tilbage til Vissing Enge
Bent Larsen
Når det nye vådområde i Vissing Enge nordøst for Hadsten indvies på fredag, så vil Vissing Borgerforening og Trivselsgruppen bruge lejligheden til at slå et slag for, at få storken tilbage til Vissing Enge. Det skriver webportalen Pingvinnyt.
Vissing var tidligere kendt for sine mange storke, og dem ønsker man at få tilbage, nu da vådområdet kan fungere som spisekammer for storkene.
Det markeres blandt andet ved, at der på indvielsesdagen etableres en Café Storkereden, hvor der serveres storkeguf, frøer og andet mundgodt.
Om så der er nogen storke, der slår vejen forbi må man vente og se.