Fortsæt til indhold

Flere it-problemer forsinker indkaldelse af patienter

Arkiv
Bent Larsen

Et it-problem betød fredag 11. oktober, at i alt 143 patienter ikke har modtaget deres indkaldelse til en undersøgelse eller behandling på Aarhus Universitetshospital. Nogle af patienterne har tider indenfor den næste uge, og de bliver kontaktet telefonisk. Resten får tilsendt det forsinkede brev fra hospitalet i løbet af denne uge.
I sidste uge fik Aarhus Universitetshospital melding fra den printfabrik, som printer, kuverterer og sender breve for hospitalet til patienter, om at 16 indkaldelsesbreve var kommet ud af printeren uden tryk på.
Det har nu vist sig, at problemet er mere omfattende. I alt har 143 patienter ikke modtaget indkaldelsesbreve, som skulle have været sendt fredag 11. oktober.