Kørte gennem hæk og ind i hus
Dan Jensen
To personer flygtede i aftes efter et solouheld i Randers.
Uheldet skete på Kærgade ved 19-tiden, da mændene i en personbil først kørte gennem en hæk og derefter ind i et hus.
Begge er beskrevet som cirka 25 år og de virkede ifølge vidner beruset.
Føreren af bilen beskrives som 180-185 cm, med kort, mørkt hår. Han er muskuløs af bygning og var iført en sort vest af mærket Canada Goose.