Kontraktforlængelse med Dennis Høegh
Dan Jensen
Topholdet i fodboldens 1. division Hobro IK har forlænget kontrakten med Dennis Høegh frem til udgangen af 2015.
Dennis Høegh har flere gange givet prøver på sine tekniske færdigheder. Den 24-årige offensivspiller, der har fået sin fodboldopdragelse i AGF, har mere end 50 ungdomslandskampe bag sig og har endda tidligere opnået at være til prøvetræning i Premier League klubben Chelsea FC.
Kontrakten med Hobro IK giver Dennis Høegh mulighed for at fortsætte sin uddannelse i Aarhus, hvor han læser historie.