Fortsæt til indhold

Uenighed om brugerbetaling på Randers Bro

Arkiv
Bent Larsen

Randers Byråd skal på mandag behandle sagen om delvis brugerfinansiering af en ny østforbindelse over Randers Fjord.
Kommunen har sammen med Vejdirektoratet og Transportministeriet fået udarbejdet en rapport om mulighederne for brugerfinansiering, og det er den, der danner grundlag for byrådets behandling.
Der er almindelig enighed om, at en delvis brugerfinansiering er vejen frem, men forbindelsen kan ikke totalt brugerfinansieres, med mindre man også indfører brugerbetaling på Randers Bro. Her er indstillingen fra forvaltningen, at der ikke indføres brugerbetaling på Randers Bro, men i Økonomiudvalget ønskede fem af medlemmerne, at udskyde beslutningen om den del af forslaget.