Mand fra Langå fængslet for grov narkokriminalitet
Dan Jensen
En 38-årig mand fra Langå er i dag ved retten i Randers varetægtsfængslet.
Han sigtes for salg af kokain til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag efter straffelovens § 191.
Retsmødet foregik bag lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.
Den 38-årige blev fængslet for fire uger, oplyser Østjyllands Politi.