Fortsæt til indhold

50-årig skytte varetægtsfængslet i fire uger

Den 50-årige mand, der sent søndag aften fra sin altan på Gl. Vardevej i Esbjerg skød en blot 17-årig dreng i hovedet, er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det er netop sket ved retten i Esbjerg.

Arkiv

En læge fra Sydvestjysk Sygehus har til politiet oplyst, at man ved en scanning søndag aften fandt et projektil i midten af offerets hoved. Den unge mand blev lagt i kunstigt koma. Det skriver eb.dk.
Den 17-årige blev herefter overført til Odense Universitetshospital. Her behandles han for store blødninger i hjernen, som har øget trykket i kraniet. Lægerne har oplyst, at den 17-åriges tilstand er yderst kritisk.
Anklager Stine Pedersen krævede i Retten i Ebjerg her til eftermiddag, at den sigtede mand blev fængslet af hensyn til retshåndhævelsen.
"Den sigtede risikerer mindst 60 dages fængsel i denne sag," fastslår anklageren og henviser til andre domme.
Dommeren har netop besluttet, at den 50-årige skal varetægtsfængsles i fire uger. Den 50-årige ønsker ikke at kære kendelsen.