Fortsæt til indhold

Den første hundeskov i kommunen indvies

Arkiv
Bent Larsen

Nu får mange hundeejere i Hammel og omegn deres ønske om en hundeskov indfriet. Skoven, der ligger mellem Skanderborgvej og Hammelvej er tyndet ud, der er anlagt stier med flis på, og alt er klart til, at man frit kan gå rundt med sin hund uden snor.

Det er især frivillige i den nyoprettede forening Hammel Hundeskov, der har gået forrest i arbejdet med at få planlagt og etableret hundeskoven.

På lørdag kl. 10 bliver første del af hundeskoven åbnet. I løbet af foråret 2014 bliver den sidste del af hundeskoven så klar.
Samlet set bliver der ca. 3,5 hektar grund for hundene at boltre sig på, som ud over borde og bænke kommer til at rumme en agilitybane, vandhuller og en kravlegård for de yngste og mindste hunde.