Fortsæt til indhold

Randers Kommune bruger næstmindst på administration

Arkiv
Bent Larsen

De Østjyske Kommuner er veltrimmede, og ligger i den bedste halvdel blandt samtlige landets kommuner, når det gælder hvor få penge, de bruger på administration.
Det viser en opgørelse som Berlingske Tidende har lavet. Den eneste undtagelse er Samsø, der ligger på sidstepladsen på listen, men her skal øens særlige forhold tages i betragtning.
Derimod ligger Randers Kommune i toppen som den næstbedste kommune til at spare på administrationsomkostningerne. Favrskov ligger på en 10.-plads.
Som en af årsagerne til at Randers ligger så godt placeret fremhæves det, at Randers Kommune er langt fremme med at indføre digitalisering, så borgerne blandt andet selv kan betjene sig via nettet.