Fortsæt til indhold

19-årig kvinde gik over for grønt og blev ramt af svingende bil

Arkiv
Bent Larsen

En 19-årig kvindelig fodgænger måtte i aftes køres til behandling på skadestuen efter at hun i et fodgængerfelt på Mariagervej var blevet ramt af en bil.
Kvinden gik over for grønt lys, men da hun var midt i krydset blev hun ramt af en personbil, ført af en 47-årig mand, der svingede til venstre fra Mariagervej mod Glarbjergvej. Manden fortsatte sin kørsel uden at kommen kvinden til hjælp.
Det lykkede dog hurtigt at finde frem til den 47-årige bilist, og han blev sigtet for ikke at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld, samt for at have påkørt kvinden i et fodgængerfelt.