Fortsæt til indhold

Første spadestik til folkeskov

Arkiv
Dan Jensen

I dag tages første spadestik til en folkeskov ved Spentrup nord for Randers.
Skoven rejses på et stykke kommunalt ejet jord tæt ved fortidsmindet Høgshøj, sydøst for byen.
Her er det planen, at der inden for et år er plantet en skov på fem hektar, og efter seks år vil træerne være så høje at man får følelsen af at gå i en rigtig skov.

Folkeskoven, der skal være med til at beskytte klimaet og vandmiljøet, bliver den anden i Danmark, men yderligere fem folkeskove er på vej.
Etableringen af Høgshøj Folkeskov sker i samarbejde med en lokal borgergruppe, der i løbet af efteråret har haft travlt med både at købe og sælge træer.
Salget er blandt andet foregået fra den lokale brugs, og der er til dato solgt 11.000 tæer, hvilket er nok til at plante godt halvdelen af den nye skov.
Første spadestik tages klokken 13.