Til Nice og Split med SAS fra Aarhus Lufthavn ?
Dan Jensen
SAS er måske på vej med en udenrigsrute fra Aarhus Lufthavn.
Hjemmesiden CHECK-IN.dk erfarer, at SAS vil flyve fra både Aalborg og Billund og sandsynligvis også Aarhus til henholdsvis Nice i Frankrig og Split i Kroatien.
SAS ventes i slutningen af måneden at præsentere selskabets sommertrafikprogram.
Direktør Peter Høgsberg fra Aarhus Lufthavn har endnu ikke hørt noget officielt fra SAS, men hilser eventuelle nye ruter velkommen.