Fortsæt til indhold

Vælgerne i Randers Kommune vil også have sociale klausuler

Arkiv
Bent Larsen

I Aarhus Byråd er der flertal for, at der skal indføres sociale klausuler ved udbud af byggeopgaver. Det vil sige, at det er en forudsætning for, at en entreprenør kan få en byggeopgave for kommunen, at han garanterer, at arbejdet udføres under overenstkomsmæssige forhold.
Og det ville måske være en god idé, hvis politikerne i Randers Byråd fulgte eksemplet fra Aarhus Kommune. I hver fald mener næsten tre ud af fire vælgere i Randers Kommune, at man bør indføre sociale klausuler. Det fremgår af en meningsmåling, som InFact har lavet for Radio ABC.
Helt præcist er 72,4 procent positive og kun 7,9 procent negativt stemt over for de sociale klausuler, mens 19,7 procent svarer "ved ikke".