Flertallet af vælgere ønsker ingen skolelukninger
Bent Larsen
Siden kommunesammenlægningen har skolelukninger været et tema i hver eneste valgkamp i Randers Kommune.
Og denne gang er ingen undtagelse. Men hvis det var op til vælgerne at beslutte, så er de fleste mod skolelukninger.
Ifølge en meningsmåling som InFact har lavet for Radio ABC, så er 53,4 procent af vælgerne negativt stemt overfor lukning af folkeskoler.
Skolelukninger har altid været et emne, der kan få følelserne i kog, så det er næppe overraskende at flertallet er imod. Mere overraskende er det måske at op mod hver tredje vælger er positivt stemt for nedlæggelse af folkeskoler.