Minister besøger Ørsted Børneby
Dan Jensen
Socialminister Annette Vilhelmsen besøger i dag Norddjurs Kommune, og nærmere bestemt Ørsted børneby.
Ministeren har ønsket at se en børneby og at høre om Norddjurs Kommunes erfaringer med børnebymodellen.
I en børneby er børnehave/vuggestue, skole og skolefritidsordning samlet i en bygning.
Der er fælles ledelse og en fællesbestyrelse med forældre og personale fra både skole, daginstitution og dagpleje.
Ministeren ankommer til Ørsted Børneby klokken 9.30.