Fortsæt til indhold

SAS dropper udenrigs fra Aarhus

Arkiv
Dan Jensen

SAS har opgivet afgange til udlandet fra Aarhus Lufthavn.
Der var planer om at selskabet ville starte to udenrigsruter næste sommer til henholdsvis Frankrig og Kroatien.
Ifølge branchesitet Check-In.dk er det uoverensstemmelser om de økonomiske vilkår, der betyder, at den østjyske lufthavn bliver forbigået.
Aflysningen kommer kun få dage, før SAS offentliggør sommerprogrammet for 2014.
Direktør for Aarhus Lufthavn Peter Høgsberg beklager at man ikke kunne nå til enighed.
- Der er nogle omstændigheder, der gør, at vi ikke i øjeblikket kan imødekomme de krav, som SAS stillede, siger Peter Høgsberg til Check-In.dk.