Fortsæt til indhold

Bent Hansen tjener mere end statsministeren

Arkiv
Dan Jensen

Regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen, der også er formand for Danske Regioner, tjente sidste år næsten 200.000 kroner mere end statsminister Helle Thorning Schmidt.
Den socialdemokratiske regionsrådsformand havde så indbringende poster at han sidste år i alt tjente 1.647.234 kroner i vederlag.
Det er 190.000 kroner mere end statsministeren.
- Når man er formand for Danske Regioner, så er der en del poster, som hænger sammen med det. Det hænger altså ikke sammen med min person, men min position, at jeg får de vederlag, siger Bent Hansen til bladet Kommunen.
Han vil ikke kommentere, hvorvidt han finder det rimeligt, at en regionsrådsformand tjener mere end landets statsminister.