Fortsæt til indhold

Ny forskning skal hjælpe voksne med autisme

Arkiv
Bent Larsen

Et nyt forskningsprojekt i Region Midtjylland skal kaste lys over, hvad det er der giver bedre livskvalitet hos voksne med autisme.
Bag forskningsprojektet står psykolog Rikke Steensgaard, der netop er blevet godkendt som erhvervs-ph.d.-studerende. Det indebærer at Erhvervs- og Innovationsstyrelsen medfinansierer projektet, der i praksis udføres på Specialområde Autisme i Region Midtjylland.
Rikke Steensgaard forklarer, at forskningen i normalt begavede voksne med autisme hidtil har været meget begrænset, og det gør det svært at kunne tilrettelægge den helt rigtige indsats.
Med sit fokus på forskningsbaseret viden, der kan bruges i praksis, indfrier projektet nogle af målsætningerne i den sociale strategi, der for nylig blev vedtaget af regionsrådet.