Næsten hver tredje har stemt
Dan Jensen
Flere unge skal stemme.
Det var målet med en kampagne fra Randers Kommune, der blev lanceret før kommunalvalget.
Og med en generel høj deltagelse ved dagens valg, er der noget som tyder på at flere unge i dag sætter deres kryds.
Kl. 15 havde næsten hver tredje af alle stemmeberettigede i Randers Kommune stemt.
Dermed var valgdeltagelsen godt fire procent højere end på samme tidspunkt ved valget i 2009.
Der kan stemmes frem til kl. 20 i aften.