Trafikdræbt var en 26-årig mand fra Kolind
Bent Larsen
Det var en 26-årig mand fra Kolind, der i går eftermiddag mistede livet ved en trafikulykke på Randersvej ved Gl. Estrup nær Auning.
Den 26-årige kom kørende mod vest, da han kom over i den modgående kørebane, hvor han frontalt koliderede med en modkørende varebil, ført af en 29-årig mand fra Aalborg.
Et vidne, der kørte bag den 26-årige har fortalt, at han følte sig generet af den lavtstående sol, og det kan ifølge politiet være årsagen til at den 26-årige kom på afveje.
Han var ifølge politiet dræbt på stedet. Føreren af varebilen slap uskadt fra sammenstødet.