Fortsæt til indhold

Siemens-ansatte arbejder i 13 graders varme

Arkiv
Dan Jensen

Siemens Wind Power har fået besked om at opvarme en fabrikshal i Grenaa.
Her opdagede Arbejdstilsynet, at ansatte monterede vindmøller indendørs i kun cirka 13 graders varme.
Fabrikken havde ifølge fagbladet 3F godt nok tænkt på, at der måske senere skulle varmes op. Men det var ikke så meget af hensyn til de ansatte. Derimod var Siemens bange for, at kulden ville skabe kondens og fugt. Det kunne gå ud over møllerne.
Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets krav om opvarmning. Men nu har et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ifølge fagbladet afvist fabrikkens indsigelser.