Lilleåmarked gav mindre overskud end ventet
Bent Larsen
Resultatet af Lilleåmarkedet 2013 er nu opgjort og viser et overskud på 84.993 kr. Overskuddet var budgetteret til at være cirka 100.000 kroner større.
Satsningen i 2013 var koncerten med Michael Learns To Rock lørdag aften. Forudbestillinger af billetter til koncerten for såvel Danmark som Norge og Sverige gav forud et forventning om, at koncerten ville blive mere end udsolgt.
Det blev på ingen måde tilfældet. Måske var det bandets optræden på Skanderborg festivalen, der gjorde udslaget, men satsningen med et budgetteret underholdningsbudget, der var mere end 135.000 over tidligere år, blev ikke nogen succes.
Derudover er der stor tilfredshed med forløbet af Lilleåmarkedet, både hvad angår arrangementer, vejret og antallet af gæster.