Lokalplan klar for lejligheder på Markedspladsen
Dan Jensen
Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune behandler i dag en lokalplan for Markedspladsen i Randers midtby.
Planen giver mulighed for opførelse af fem etageejendomme med attraktive centralt beliggende lejligheder.
Desuden bliver der mulighed lettere erhverv i stueetagen.
Området ligger lige overfor Værket og afgrænses af boligejendomme mod vest, Mariagervej mod øst, Markedsgade mod syd og Bredstrupsgade mod nord.
Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering i forbindelse med lokalplanen.