Nye områder i den kommunale service digitaliseres
Bent Larsen
Fra den 1. december bliver 30 nye områder af den kommunale sagsbehandling omfattet af kravet om, at henvendelser til det offentlige skal foregå digitalt.
Det drejer sig blandt andet om anmeldelse af rotter, ansøgning om økonomisk friplads i dagtilbud, navne- og adressebeskyttelse og valg af læge.
Som borger skal man altså kunne betjene sig selv på nettet, når man vil benytte sig af en lang række tilbud og services fra det offentlige.
Heldigvis er der hjælp at hente. På Randers Bibliotek kan man finde informationsmateriale om de nye offentlige digitale løsninger.