Ungeklub løber med handicapprisen
Bent Larsen
Ungeklubben i Aktivitetscentret på Ellemosevej i Hadsten var i går de glade modtagere af Handicapprisen 2013 i Favrskov Kommune. Handicaprådet, der har udpeget vinderen, roser medarbejderne bag tilbuddet. De fik også rosende ord med på vejen fra borgmester Nils Borring ved overrækkelsen.
I begrundelsen fra Handicaprådet lyder det blandt andet, at de unge i klubben kan spejle sig og gøre noget, som andre unge også gør.
Med klublivet ligner de andre unge og har nu fået et tilbud, hvor de ikke bliver så isolerede.