Slap nådigt gennem Bodil
Bent Larsen
Djursland slap ifølge lokalpolitiet i Grenaa nådigt igennem stormen Bodil.
Ud over væltede træer har lokalpolitiet kun fået to meldinger om større stormskader. På Rosnnholmvej ved Hornslet blæste en gavl ned på en villa. Beboerne i villaen sørgede selv for at finde et andet sted at sove.
I Grenaa blæste en butiksrude ud i en møbelforretning i Kanikkegade.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med stormen på Djursland.