Fortsæt til indhold

S bakker op om konstitueringsaftale

Arkiv
Dan Jensen

Der bliver ikke pillet ved den konstitueringsaftale, der er indgået i Syddjurs Kommune.
Det fastslår den kommende borgmester, socialdemokraten Jesper Mathiesen.
Han siger, at Socialdemokraterne i Syddjurs står fuldt og helt bag den aftale, som blev indgået på valgnatten med Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Resultatet er, at 19 af byrådets medlemmer står bag aftalen.
- Vi skylder borgerne i Syddjurs, at den farce som udspillede sig i forbindelse med kommunalvalget i 2009 ikke gentager sig, udtaler Jesper Mathiesen.
Uroen er opstået, fordi socialdemokraten Anette Quist har krævet at blive formand for familie- og institutionsudvalget, hvis hun skal underskrive konstituteringsaftalen.