Ny bymidte i Assens forsinket
Bent Larsen
Mariagerfjord Kommune er i fuld gang med at forny bymidten i Assens ved Mariager. Store maskiner præger bybilledet, og det er til tider svært at færdes såvel til fods som i bil. Men det får heldigvis snart en ende.
Det forventes nemlig, at projektet bliver færdigt inden for de næste par måneder – dog afhængig af, hvordan Kong Vinter opfører sig.
Planen var oprindeligt, at den nye bymidte skulle stå færdig ved årets udgang, og at indvielsen skulle finde sted den 14.december. Men undervejs stødte der forhindringer til, der betyder, at det færdige resultat først kan nydes om et par måneder.