Fortsæt til indhold

Anholt er utryg ved stormens retning

Arkiv
Dan Jensen

Den varslede storm i eftermiddag kan gå hårdt ud over Anholt.
Stormen kommer nemlig fra nordvest.
- Umiddelbart er det en vindretning, som vi ikke er særligt glade for at høre om, siger formanden for borgerforeningen på Anholt, Liselotte Sørensen til DR.
For to år siden blev øen ramt af en voldsom storm fra samme vindretning, og havet åd flere hundrede meter af den ene af Anholts 2 asfalterede veje, Nordstrandvej.
Norddjurs Kommune vil kystsikre området bedre ved at bygge høfder og lægge store sten i vandkanten, men det sker ifølge DR først næste år.